Dagrenovation

Containeren  til dagrenovation er nu erstattet af plast-containere til madaffald og restaffald. Derfor er det vigtigt at sortere dit affald.

Herudover er der containere til pap, metal, elektronik, plast, papir, samt skab til farligt affald.

Dagrenovationen har åbent på alle tider af døgnet.

Sørg for at presse affaldet ned, så låger kan lukke helt. Er der ikke plads til dit affald – så tag det med tilbage i haven og vent til containerne er tømt.

TØMMETIDER Madaffald tømmes hver tirsdag, men restaffald tømmes tirsdag og fredag.

Plastaffald tømmes hver onsdag, mens elektronik og metal tømmes onsdage i ulige uger.

Hver torsdag tømmes papcontainerne.